Studentermedarbejder til Fødevarerejseholdet i Aarhus, Fødevarestyrelsen

Denne annonce er udløbet
Denne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.


Job beskrivelse:
Er du interesseret i myndighedsarbejde under stor politisk bevågenhed indenfor spændende og komplicerede områder af fødevarelovgivningen? Så har du chancen nu, hvor Fødevarerejseholdet søger en selvstændig og arbejdsom studentermedhjælper.
Fødevarerejseholdet er en specialenhed med fokus på svindel og systematiske overtrædelser af fødevarelovgivningen. Fødevarerejseholdet er en assistanceenhed, som hjælper fødevareafdelingerne med dyberegående kontrol i alle former for fødevarevirksomheder, herunder salg af fødevarer på internettet.
Som medarbejder i Fødevarerejseholdet er du med til at beskytte forbrugerne mod vildledning og farlige kosttilskud, når de handler fødevarer.

Vi tilbyder:
Et selvstændigt og udfordrende arbejde på Fødevarerejseholdets Aarhus-team, der sætter pris på at holde humøret højt selv i en hæsblæsende hverdag. I jobbet vil du få mulighed for at opbygge en bred viden om fødevarelovgivning samt udvikle dine kompetencer inden for offentlig administration.

Arbejdsopgaver:
Du bliver en del af det team, der er placeret i Lystrup nord for Aarhus, og som primært udfører kontrol i Øst-, Vest-, Midt- og Nordjylland, også udenfor normal arbejdstid, hvis det er nødvendigt. Du bliver del af et delvist selvstyrende team, som i høj grad selv planlægger og udfører kontrollerne. Dine opgaver vil primært bestå af sagsbehandling efter kontrollerne, herunder udarbejdelse af forvaltningsafgørelser og administrative bøder, besvarelse af aktindsigtsanmodninger samt diverse administrative ad hoc opgaver, herunder journalisering.
Udover at være del af teamet i Aarhus vil du blive en del af det 23 mand store Rejsehold, som fysisk er placeret i Glostrup, Vejle og Aarhus. Organisatorisk Rejseholdet en samlet enhed med fælles ledelse. Under Rejseholdet hører også Fødevarestyrelsens Kosttilskudsgruppe, der fysisk er placeret i Glostrup. Fødevarerejseholdet er en tværfaglig enhed, som består af blandt andet tidligere ansatte fra Politiet, Fødevarestyrelsens andre afdelinger, fødevarebranchen samt folk med regnskabsmæssig baggrund.
Du skal have mod på at arbejde selvstændigt med egne opgaver og samtidig være indstillet på også at løse praktiske administrative opgaver.

Om dig:
Vi forestiller os, at du har læst et par år på en lang videregående uddannelse indenfor fødevarevidenskab, jura, offentlig administration eller lignende.

Dine kvalifikationer:
- veludviklede skriftlige kommunikationsevner, herunder evnen til at formidle kompliceret stof
- forståelse for de juridiske og politiske aspekter i Fødevarestyrelsens arbejde
- god situationsfornemmelse og respekt for fortrolighed
- viden og interesse inden for fødevareområdet og/eller offentlig forvaltning
Endelig sætter du pris på at arbejde i et dynamisk miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du skal kunne arbejde 10-15 timer ugentligt, men arbejdsmængden kan være vekslende og fleksibilitet er påkrævet. Løn i henhold til gældende overenskomst for studentermedarbejdere i staten. Ansættelse hurtigst muligt.

Din ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eventuelt andre relevante bilag. Ansøgningen skal sendes via mail til kontaktpersonen senest den 1. november 2015.

Jobbets studierelevans:
Indblik i offentlig administration og kendskab til fødevarelovgivningen.




Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på studiezone.dk

Information

Virksomhed:
Adresse:
Løn:
Antal timer:
Kontakt person:
Email:
Telefon:

Fødevarestyrelsen
Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup
jf gældende overenskomst Kr. /Timen
10 - 15 Pr. uge
Louise Andreasen
[email protected]
72276473
Tilføjet: 20-10-2015
Tilbage..