Green Seminars søger studentermedhjælpere der kan hjælpe os med at opbygge vores ”Green Building Block katalog”
Denne annonce er udløbetDenne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.
Job beskrivelse:
Vi er i fuld gang med at opbygge en digital platform af implementerede eksempler på energiløsninger i byer, der har haft en dokumenteret effekt i form af fx. energibesparelser, reduktion af CO2, nye jobs mv. I den forbindelse søger vi to studentermedhjælpere med interesse for strategisk energiplanlægning i byerne til at kvalificere løsninger – såvel tekniske som mere ”bløde” - med udgangspunkt i en allerede defineret skabelon.
Vi har brug for dig ca. 12 timer ugentligt fordelt på to dage pr. uge, og du skal gerne kunne starte hurtigst muligt. Løn aftales individuelt.
Opgaver
Opgaverne koncentrerer sig inden for følgende områder:
• Indsamling af data/cases på danske energiløsninger i byer
• Screening, udformning og vurdering af materiale
• Kontakt til og dialog med kommuner, virksomheder, forsyninger mv.
Din profil
Du er sandsynligvis i gang med en kandidatgrad på enten universitet, DTU eller RUC med fokus på bæredygtig energi og byudvikling. Du har indblik i hvordan den grønne omstilling i byerne nås bedst – nemlig ved et optimalt samspil mellem energieffektivitet, vedvarende energi og samarbejde mellem interessenter - med økonomisk vækst nedsat CO2-udledning til følge.
Du skal være struktureret, systematisk, selvkørende og faglig grundig. Du skal være udadvendt og have nemt ved at tage kontakt til eksterne interessenter i forbindelse med indsamling af materiale.
Kontaktinfo
Vil du vide mere, så kontakt Marketing Manager Birgitte Eriksen på tlf.: 23 74 26 24. Ellers send din ansøgning samt cv til [email protected]. Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt – og senest d. 27. april 2015.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Information
Tilbage.. |