Støtteperson til 9 årig dreng med autisme (ca. 18-30 timer per uge)
Denne annonce er udløbetDenne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.
Job beskrivelse:
Støtteperson/ABA-træner.
Vi søger en støtteperson og ABA–træner (læs mere om ABA på www.abaforum.dk) til vores 9 årige søn med højt-fungerende infantil autisme med udfordringer med angst og på det sociale og motoriske område. Han går i 3. klasse på almindelig skole i Gentofte. Tidligere erfaring med ABA er ikke en forudsætning.
I jobbet vil du skulle:
- Fungere som støtteperson i skoletiden (oftest kl.8-14) med fokus på ABA principper med henblik på at styrke sociale kompetencer, evne til selvstændig leg med kammerater, initiativ til og interaktioner med andre børn, motoriske og faglige færdigheder.
- Fungere som ABA-træner i hjemmet (Husum/Herlev) med fokus på fastlagt skolefaglig træning, individuelle fodboldøvelser, individuel vandtilvænning/svømmetræning efter instruktion og social træning.
- Deltagelse i fællesmøder vedrørende ABA-træningen ca. hver 14.dag.
- Registrere og evaluere træningsaktiviteter og forløb.
- Fungere i et ABA-team bestående af os forældre og en anden ABA-træner.
- Være rimeligt fleksibel og omstillingsparat generelt.
Arbejdet vil blive fordelt på 2-3 ugentlige hverdage. Herudover vil der være vekslende deltagelse ved skolelejr, legeaftaler, fødselsdage og skole-lege-gruppe-aftaler der oftest foregår om eftermiddagen både på hverdage/weekend og svarende til ca. 8 timer per måned i gennemsnit på vekslende dage.
Vi forventer at du:
Er moden, engageret, empatisk og formår at skabe en god og motiverende kontakt til vores søn og hans klassekammerater.
Kan arbejde selvstændigt, positivt, kreativt og energisk i forhold til børn med god forståelse af det sociale spil.
Er god til at samarbejde og er åben i forhold til vejledning/supervision fra forældre.
Har et godt helbred og stabilt fremmøde (få sygedage).
Er loyal først og fremmest i forhold til os forældre og respektfuld omkring vores målsætning og træning.
Det er en klar fordel hvis du:
- har kørekort.
- har erfaring med fodboldtræning og/eller svømmetræning.
- kan omgås heste.
- spiller guitar og kan undervise i dette
Vi vil sørge for indføring i ABA-metoden. Løn efter aftale.
Ansøgningsfrist: Snarest i december 2014/ januar 2015. Men findes kvalificeret ansøger inden vil denne blive ansat.
Ansættelsesstart: Senest medio februar 2015. Der skal forevises straffeattest ved ansættelsessamtale og ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest. Motiveret ansøgninger med CV og billede sendes til [email protected].
Information
Tilbage.. |