Healthcare DENMARK søger sprogstærk studentermedarbejder
Denne annonce er udløbetDenne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.
Job beskrivelse:
Har du lyst til virkelig at spidse dine kommunikationskompetencer til, og er du en pligtopfyldende, initiativrig og selvkørende sprognørd med højt humør og ambitioner, der skiller dig fra de fleste andre? Så læs videre.
Vi er et lille team med kæmpe drive og højt til loftet. Her kommer du til at skrive engelske tekster til kampagnemateriale og nyheder til vores hjemmeside. Du kommer til at arbejde med medieovervågning, og du kommer til at deltage i udbygning af vores online virksomhedsnetværk, hvilket indebærer at tage uopfordret telefonisk kontakt til aktører på chef- og ledelsesniveau for at hverve til og assistere med online profiloprettelse. Du skal altså være sej nok til på eget initiativ at gribe knoglen og løbende opdyrke gode relationer til virksomheder inden for sundhedsområdet.
Vi arbejder hele tiden på mere og bedre kommunikation på flere medier og i flere formater. Derfor vil du eksempelvis kunne opleve at skulle bidrage til projektstyring i forbindelse med videoproduktion (med eksternt bureau), du vil blive bedt om at følge op på erhvervskontakter, udføre ikke-kommunikationsmæssige ad hoc-opgaver, korrekturlæsning, lettere billedredigering og med tiden måske også lettere pressearbejde. Hvor langt du når, er i udpræget grad op til dig selv, men vi forventer, at du starter på ret højt niveau.
Du kommer til at arbejde direkte sammen med kommunikationschefen, der er en ambitiøs og ung sprognørd uden tolerance for dovenskab og dårlig kommatering. Dertil kan du forvente en håndfuld andre søde kolleger, der alle lægger meget energi i og er dygtige til deres arbejde. Vi håber, du vil være hos os ca. 10 timer om ugen fordelt på to eller tre hverdage inden for tidsrummet 8-16.
Vi søger:
Faglige kompetencer
Særdeles gode skriveegenskaber på kort og præcist dansk og engelsk erhvervssprog.
Fejlfri sprog- og grammatikkundskaber i mundtlig og skriftlig dansk og engelsk.
Et minimum af it-kendskab (CMS, CRM, MS Office) og let til it-opkvalificering.
Personlige kompetencer
Grundig, ansvarsfuld, selvkørende, kreativt tænkende, detaljeorienteret, opsøgende, godt humør, udadvendt og åben samt glad for opsøgende menneskekontakt.
Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og dit CV samt eventuelle referencer og gerne et eksempel på en nyhedsartikel, du har skrevet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at maile til kommunikationschef, Lis Katharina Volke på [email protected]
Information
Tilbage.. |