Værtinde (m/k) med praktiske blækspruttearme og sans for detaljen
Denne annonce er udløbetDenne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.
Job beskrivelse:
NKT Udstillingscenter i Brøndby søger en perfektionistisk ildsjæl.
NKT koncernen holder møder og konferencer i en moderniseret maskinhal i Priorparken. Vi har plads til 160 personer i den store sal, og i et eksklusivt mødelokale kan vi have 16 gæster.
Vi har brug for en livsglad og praktisk blæksprutte, som vil være med til at løfte vores ca. 200 arrangementer om året. Opgaverne er både administrative og praktiske, fra modtagelse af gæster og servering af sandwich til allround rengøring, udarbejdelse af tilbud og administration af kommende arrangementer.
Om dig
Du er imødekommende, serviceminded og struktureret ud over det sædvanlige. Du går til opgaverne med omhu, selvstændighed og vedholdenhed. Du har et ambitiøst niveau for din arbejdsindsats, uanset om opgaven er rutinepræget eller udfordrende. Du har en god fysik, som du kan lide at bruge. Du har stor fleksibilitet i din kalender.
Om jobbet
Du tilbydes et udpræget selvstændigt studiejob. Du får din gang i en velkonsolideret virksomhed med æstetiske og tidssvarende rammer.
Arrangementerne ligger gerne kl. 7.00 - 17.00 mandag til fredag samt enkelte lørdage. De praktiske opgaver ligger oftest i forlængelse heraf.
Arbejdstiden aftales løbende med udgangspunkt i din kalender, aktuelle bookinger samt centerlederens ferieplan. Vi taler 6-12 timer pr. uge, men det kan variere meget. Ferieafløsning ligger herudover. Vi holder lukket i juli måned.
Noget for dig?
Send en kortfattet ansøgning vedlagt udførligt CV med billede til Centerleder Malene Westergaard på [email protected] Mærk venligst din ansøgning ”Praktisk blæksprutte”. Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, de modtages.
Vi glæder os til at høre fra dig!
NKT Holding A/S er et af Danmarks store industrielle selskaber med 8.800 medarbejdere og en omsætning i 2012 på 15,3 mia DKK. Koncernen består af NKT Cables (energisektoren), Nilfisk-Advance (rengøringsindustrien) og Photonics Group (den optiske industri). Læs mere på www.nkt.dk.
Jobbets studierelevans:
Opgaverne er både administrative og praktiske, fra modtagelse af gæster og servering af sandwich til allround rengøring, udarbejdelse af tilbud og administration af kommende arrangementer.
Information
Tilbage.. |