Politisk assistent søges

Denne annonce er udløbet
Denne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.


Job beskrivelse:
Politisk assistent søges/ Studentermedhjælp

Flemming Damgaard Larsen MF (V) søger en politisk assistent pr. 1. november 2013 eller snarest efter.

Kan du tænke analytisk og strategisk og skrive klart, skarpt og nærværende om politiske problemstillinger? Kan du selvstændigt prioritere og løse mange, vigtige opgaver i løbet af en travl arbejdsdag og samtidig styre møder og kalender med præcision? Så er du måske den, vi søger…

Vi kan tilbyde:
Et spændende og udfordrende studiejob på et højt niveau, hvor strategisk kommunikation og formidling af politiske budskaber er i fokus. Du vil komme til at beskæftige dig med udarbejdelse af politiske oplæg, læserbreve, pressemeddelelser, research, idéformidling, politisk sparring og mediekontakt samt opdatering af hjemmeside, blogs, web-profiler. Desuden vil du have et meget vigtigt ansvar for administrative opgaver såsom kalenderstyring og klargøring af mødemapper. Herigennem vil du få et indgående kendskab til, hvordan de politiske processer foregår i praksis og et godt kendskab til de rutiner, der knytter sig til politikudvikling, lovgivningsarbejde og samarbejdet med organisationer og brancheforeninger.

Du vil komme til at arbejde i tæt kontakt med Flemming og en akademisk medarbejder i et travlt og inspirerende miljø med vægt på både godt humør og arbejdsomhed. Og du vil få ansvar for, at hverdagen for et travlt folketingsmedlem kører effektivt og problemfrit. Arbejdsstedet er Christiansborg, og den ugentlige arbejdstid bliver mellem 15 og 17½ time fordelt på tre dage.

Vi forventer, at du:
• Er studerende på en relevant videregående uddannelse (minimum 1½ år tilbage af dit studie), gerne med en formidlings- eller kommunikationsprofil.
• Har interesse for ovenstående arbejdsopgaver og for politik, fortrinsvis trafik, landdistrikt og ø-politik.
• Har en absolut god skriftlig kommunikationsevne samt sans for god orden. Er vant til at researche og videreformidle.
• Er pålidelig, arbejdsom, fleksibel og god til at samarbejde.
• Har lyst og evne til at arbejde selvstændigt og tage personligt initiativ.

Ansøgning vedlagt CV, karakterudskrift og evt. referencer skal modtages senest torsdag den 24. oktober kl. 10.00. Ansøgningen skal sendes elektronisk til [email protected]. Samtaler forventes gennemført tirsdag den 29. oktober. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger på tlf. 33 37 45 42.

Flemming Damgaard Larsen, MF (V)
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 45 42
Hjemmeside: www.fdl.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på studiezone.dk

Information

Virksomhed:
Adresse:
Løn:
Antal timer:
Kontakt person:
Email:
Telefon:

Venstre
Folketinget, Christiansborg, 1240
Kr. /Timen
Pr. uge
Mille Herum
[email protected]
33374542
Tilføjet: 02-10-2013
Tilbage..