Ønsker du et udviklende studiejob i aftentimerne med mulighed for at nyde solen i løbet af dagen? Så søg ind hos TDC!
Denne annonce er udløbetDenne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.
Job beskrivelse:
Jobbeskrivelse
TDC søger lige nu topmotiverede studerende til salgs- og kommunikationsafdelingen på Borups Allé, Nørrebro. Så er du et stort konkurrencemenneske, og søger du et fleksibelt job, hvor du selv er medvirkende til størrelsen på din løn og samtidig motiveres af personlig salgsudvikling? - Så læs videre her:
I jobbet hos TDC bliver du en del af teamet, som ringer til eksisterende TDC privatkunder. I samtalen med kunden skal du behovsafdække og forsøge at skabe mersalg af TDC’s produkter. Det bliver her din fornemste opgave at sikre kundetilfredshed, samtidig med at du formår at gennemføre "det gode salg".
Det er derfor vigtigt at du:
- er salgs- og serviceminded
- ikke er bange for at få et nej
- ser det som en fordel at have en fast grundløn kombineret med provision uden loft
- ser muligheder frem for begrænsninger
- motiveres af udfordringer og mål
TDC ser gerne, at du har relevant salgserfaring fra tidligere jobs. Hvis ikke, så skal du som et minimum have gjort dig gode overvejelser om, hvad dette job kræver af dig. Som person er du udadvendt, kontaktskabende og trives godt i et dynamisk og friskt miljø, hvor sammenhold og konkurrencer er på dagsordenen.
I jobbet hos TDC får du:
- styrket din evne til at kommunikere og argumentere effektivt på alle niveauer
- værktøjerne til at sælge dit budskab i enhver situation
- en attraktiv arbejdsplads på dit CV
- læring og vejledning i at nå dine mål
- et godt netværk - både fagligt og socialt
Da der er tale om et studiejob, er det et krav, at du går på et studie eller er sikker på at komme ind på dit ønskede studie efter sommerferien.
Lønforhold:
Du er selv medbestemmende til slutlønnens størrelse, idet du fast får 105 kr./t., samt provision for alle salg du laver. Dine salgsresultater vil altså gøre direkte udslag i din slutløn.
Arbejdstid:
Arbejdstiderne ligger mandag-torsdag fra 16-21 (fredag 16-20), samt lørdag 11-17. Det forventes, at du kan arbejde 3 gange om ugen (lørdagsvagt ca. 1-2 gange om måneden). I sommerferieperioden er der mulighed for at tage ekstra vagter, så der er rig mulighed for at tjene godt med penge, inden studiet går i gang igen.
Til hver vagt er der inkluderet en ½ times selvbetalt spisepause. Du booker selv dine vagter, og har derfor et vagtskema, som du selv er herre over.
Holdopstart og uddannelse:
Holdstart forløber over hele sommeren. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning af sted allerede i dag!
Du vil de første 7-9 hverdage skulle deltage i et uddannelsesforløb hos TDC i tidsrummet kl. 16-21. Dette er obligatorisk og kan ikke fraviges. TDC forventer, at du som minimum kan se dig selv i jobbet i 12 mdr.
Ansættelsesforhold:
Du bliver ansat som vikar gennem Randstad, hvor du vil være omfattet af HK's overenskomst.
Ansøg:
Hvis jobbet er noget for dig, og du besidder kvalifikationerne så gå ind på http://randstad.dk/Candidate-page/JobAdList/JobAd/?jaid=9 og klik på ansøg.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning allerede i dag!
Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i mere end 40 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 20 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med enestående jobmuligheder.
Information
Tilbage.. |